Rågeleje Kystsikringslag Vest

 

Rågeleje Kystsikringslags historie

Grethe Egedals sammendrag

Kystsikringslagets historie er her forsøgt beskrevet på baggrund af en gennemgang af:

Landvæsenskommissionens kendelse af 2. juli 1927

De første vedtægter

Protokollen for Kystsikringslaget Rågeleje med referater

Historien kan desværre ikke på nuværende tidspunkt være fyldestgørende, da korrespondancer med staten og andre bilag ikke findes hos laget og referater ikke beskriver korrespondancernes indhold.

Historisk resumé af laget og dets arbejde

Efter opførelse af molen i 1913 sker der en erosion af stranden øst for molen. Havet har i 1926 taget 30-60 meter af stranden og kystvejen er i fare og delvist undergravet. For at sikre kysten og for at få fordelt udgifterne, nedsættes en Landvæsenskommission på foranledning af Blistrup Kommune.
Det bliver bekræftet af Landvæsenskommissionens konsulent, at kysten er medtaget, og at der er brug for kystsikring. Stat, Amt og kommune vil betale en del af omkostningerne, og resten skal betales af lodsejerne og kommunen (som ejer vejen) efter strand- og grundretsstørrelse med en fordeling på 1000 parter, som fordeles med 450 parter til kommunen og 550 parter til lodsejerne. Lodsejerne vest for Hesselbjergvej skal kun betale det halve ift lodsejerne øst for Hesselbjergvej. Landkommissionens kendelse kommer 2. juli 1927, som bekræfter, at kysten skal sikres og beskriver hvordan anlægget skal betales og vedligeholdes.
Vedligehold skal foretages og bekostes af lodsejerne og kommunen efter den samme fordelingsnøgle som anlægsomkostningerne, og der skal oprettes et kystsikringslag, der er forpligtet til at reparere skader på anlægget.

Blistrup kommune er bygherre på anlægget dvs. muren og høfderne, som bliver opført i 1929 og
Rågeleje Kystsikringslag stiftes i oktober 1929. Anlægget tilses hvert år om foråret af Vandbygningsvæsnet Ingeniørkontor i Helsingør (VIH), der vurderer vinterens skader og laget foranlediger reparation af anlægget efter VIH’s anbefalinger. Allerede i 1931 opføres yderligere et stykke mur og 3 høfder mod øst, denne gang betalt af Blistrup Kommune, så man ikke behøver en landvæsenskommission til vurdering af hvem, der skal betale hvad.
I 1951 er molen vest for åen i så dårlig stand, at løsrevne dele fra molen truer lagets anlæg og i 1953 varsler VIH, at der i løbet af de næste år kan forventes betydelige omkostninger til fornyelse af anlægget.
Laget argumenterer, at man kun er forpligtet til at vedligeholde anlægget, men ikke til at foranstalte nye tiltag. Man fortsætter med reparationer, og i 1955 er der betydelige udgifter til reparation af anlægget, som betales via ekstra bidrag fra lodsejerne inkl. kommunen. Laget får afklaret hos Indenrigsministeriet, at bidragene kan opkræves på ejendomsskattebilletten, og laget benytter sig af dette til opkrævning af ekstra bidrag nogle gange.
I begyndelsen af 1960’erne kommer det på tale, at Staten vil overtage strandarealerne og i 1968 drøftes dette stadigvæk.

Laget har i de næste år en korrespondance med Staten, formentlig om lodsejernes forpligtigelser ift til høfderne. Helt op til 1980 arbejder laget med at klarlægge forpligtelserne ift vedligehold af høfderne og Statens eventuelle overtagelse af strandarealerne.
Kystinspektoratet overtager den årlige besigtigelse af anlægget og i 1981 anbefaler de at man retablerer høfdernes landender, men at det ikke er nødvendigt at retablere høfderne udenfor vandlinien. Bestyrelsen beslutter at udføre det anbefalede, og der opkræves bidrag til dækning af udgifterne hos lodsejerne. I 1991 melder kystinspektoratet, at anlægget er i tilfredsstillende stand og i 1992 ophører den årlige inspektion.
Fra 1985 og frem synes laget ikke at beskæftige sig meget med ”anlægget”, men har afholdt generalforsamling hvert år.
Amtet opfører i 2000 et nyt murværn på lagets strækning, og bestyrelsen beslutter i 2002 at man vil fortsætte, så man er organiseret til at forholde sig til det offentliges planer for kysten.

Link til skematisk oversigt