Uddrag af Landvæsenskommissionens
kendelse af 2. juli 1927
Landvæsenskommisiones kendelse
i originalformat
Baggrund for oprettelse af laget.
12. december 1926 sender Blistrup sogneråd en begæring
til Amtmanden over Frederiksborg Amt om nedsættelse
af en landvæsenskommission vedrørende en påtænkt
kystsikring fra molen og ca. 700 meter øst. Planerne
for kystsikringen er udarbejdet af Ingeniør Jacob
Sørensen, København.
31. januar 1927 sender sognerådet en anmodning til
Ministeriet og Amtsrådet om tilskud fra Staten og
Amtet på henholdsvis 1/3 og 1/6 af overslagssummen
på 76.000 kr. (i Wandalls historie vises et avisudklip
fra København Amtsavis s. 15 står der 1/3 til
hver stat og amt, men ikke i kendelsen)
Amtsrådet vedtog at yde 1/6 af udgifterne, som Sognerådet
havde anmodet om.
18. marts 1927 nedsættes en Landvæsenskommission
af Frederiksborg Amt.
Kommissionens arbejde:
Kommissionen ansætter en teknisk konsulent cand.
Jur. Polyt. M. Frandsen, København.
4. april 1927 besigtiges kysten af anlægsingeniøren,
konsulenten og et medlem af kommissionen.
Ved besigtigelsen blev det observeret, at den kommunale
bivej langs kysten er stærkt truet og nedbrydningen
er nået lige til vejkanten. Da de første 700
meter var det stærkest angrebne samt af hensyn til
økonomien, gik forslaget om kystsikring ikke videre
end de første 700 meter. Hvis det senere blev nødvendigt
med kystsikring længere mod øst, måtte
det være genstand for en ny kommission. Kommissionen
tilsluttede sig dette synspunkt.
Anlægsingeniøren blev bedt om at indhente en
udtalelse fra Vandbygningsdirektoratet om den tekniske side
af projektet.
Planen er, at der bygges en betonmur langs med vejen og
høfder vinkelret på muren.
Vejbygningsdirektoratet kommer bl.a. med forslag om at der
lægges drænrør ind i betonmuren for at
aflaste for vandtryk indefra samt at forstærke muren.
Anlægsomkostningerne stiger derfor fra 76.000 kr.
til 100.000 kr.
I de afsluttende bemærkninger finder Vandbygningsdirektoratet,
at med de foreslåede ændringer, vil anlægget
kunne modvirke havets angreb i væsentlig grad.
Anlægsingeniøren fremlægger et nyt forslag,
hvor prisen udfra forskellige vurderinger ender på
81.000 kr. selv med de foreslåede forstærkninger.
Så regnes der igen på hvem der skal betale
hvad, nu da prisen er steget.
Stat, amt, kommune og lodsejere skal betale anlægget,
og der fremlægges flere fordelingsnøgler. Ejendommene
vest for Hesselbjergvej skulle kun beregnes med ½
strandlængde og ½ ejendomsskyld, da de var
beskyttet af molen og da de selv havde foranstaltet nogen
kystsikring.
4. maj 1927 afholdes et offentligt møde på
Rågeleje kro mellem kommissionen og sognerådet.
Lige efter mødet blev der holdt møde med de
interesserede lodsejerne. Der fremkom protester og 13 lodsejere
havde underskrevet en protestskrivelse af 2. maj 1927, som
blev fremlagt af grundejerforeningens formand.
Protesten gik i store træk ud på, at man ikke
ville modsætte sig anlægget, men at man ikke
er interesserede i det og derfor ikke bør pålægges
bidrag til omkostningerne. Man anfører i protesten,
at skaden på stranden er sket pga. hensynsløst
stenfiskeri meget forøget af bygning af læmolen,
som hindrer aflejring af sand. Det foreslås at fjerne
molen. I øvrigt ejes vejen af kommunen og lodsejerne
har ikke interesse i den, da de har adgang til deres huse
fra en vej, som de selv har bekostet, længere inde
i landet. Lodsejerne er af den mening, at der vil gå
en menneskealder før skrænterne undergraves.
Da lodsejerne ikke må bygge på strandlodderne
iht en servitut af 1901, har stranden ingen værdi
for ejerne.
Kommissionen mødtes nogle få dage senere og
sendte d. 10. maj 1927 en skrivelse til Indenrigsministeriet,
hvor det anbefales, at projektet fremmes og at kommissionen
støtter sognerådets anmodning om statstilskud.
Den 4. juni 1927 modtages svar fra Ministeriet, som også
har sendt en skrivelse til Blistrup sogneråd.
Ministeriet for offentlige arbejder tilslutter sig udførelsen
af kystsikringen, men kan ikke love at komme med økonomisk
støtte umiddelbart, men vil ved udarbejdelse af finanslovsforslaget
1928/29 tage det under overvejelse. Kommissionen holdt et
sidste møde d. 18. juni 1927 og afsagde en kendelse.
Sognerådet forventede, at staten ville komme med det
anmodede tilskud, og anlægsarbejdet skulle først
begynde, når der var tilsagn for staten om tilskud.
2. juli 1927 afsiger Landvæsenskommissionen kendelse
i henhold til lov af 12. juni 1922 om Kystsikringsanlæg.
Kommissionen vedtog at godkende udførelse af anlægget
udfra følgende præmisser:
Man måtte erkende, at angrebet på kysten var
så stærkt, at en enkelt storm ville bortskylle
resterne af strandgrundene og dele af strandvejen og at
de store skrænter, ikke i løbet af en menneskealder,
men i løbet af meget kort tid, ville være udsat
for undergravning, hvorved huse og æstetiske værdier
ville gå tabt. Da strandvejen er en yndet turistvej
pga. de store skrænters ejendommelige form og højde,
har fredning almen interesse.
Kommissionen anerkender, at stenfiskeri og anbringelse af
læmolen er årsag til havets ødelæggelse.
Kommissionen mener det er uden for sagen, at tage stilling
til om læmolen skal fjernes, men at det spørgsmål
ikke hindrer opførelse af anlægget.
Så begrundes den endelige fordeling af udgifterne,
som ender som følger:
Stat, amt og kommune skal betale 7/12 af de 81.000 kr. og
resten dvs. 33.750 kr., skal betales af lodsejerne. Lodsejernes
andel opdeles i 1000 parter.
Efter en del frem og tilbage, hvor man tager hensyn til
enkelte lodsejeres indvendinger, ender de 1000 parter med
at blive opdelt som følger:
- Kommunen 450 parter
- Grundejerne efter strandgrund: 172,3 parter
- Grundejere efter ejendomsskyld: 377,7 parter
Kommissionen mener, at anlægget vil yde beskyttelse
af ejendommene, hvorfor det er forsvarligt, at pålægge
lodsejerne bidrage til anlægget.
Der vedlægges en tabel over hvilke lodsejere, der
skal betale hvor mange andele.
Kommissionen ender med at sige, at de kun kan støtte
projektet, hvis Blistrup kommune er administrerende bygherre.
Derudover anføres det, at vedligeholdelse af anlægget,
skal betales af ejerne af ejendommene inkl. Blistrup sogneråd
efter den beskrevne fordeling af de 1000 parter.
Der kan oprettes et ejerlav til Værkernes vedligehold
iht. lov om diger af 10. april 1874.
Tilbage til historiesiden
Landvæsenskommisiones kendelse
i originalformat