Rågeleje Kystsikringslag Vest

 

Uddrag af Landvæsenskommissionens kendelse af 2. juli 1927

Landvæsenskommisiones kendelse i originalformat

Baggrund for oprettelse af laget.
12. december 1926 sender Blistrup sogneråd en begæring til Amtmanden over Frederiksborg Amt om nedsættelse af en landvæsenskommission vedrørende en påtænkt kystsikring fra molen og ca. 700 meter øst. Planerne for kystsikringen er udarbejdet af Ingeniør Jacob Sørensen, København.

31. januar 1927 sender sognerådet en anmodning til Ministeriet og Amtsrådet om tilskud fra Staten og Amtet på henholdsvis 1/3 og 1/6 af overslagssummen på 76.000 kr. (i Wandalls historie vises et avisudklip fra København Amtsavis s. 15 står der 1/3 til hver stat og amt, men ikke i kendelsen)
Amtsrådet vedtog at yde 1/6 af udgifterne, som Sognerådet havde anmodet om.
18. marts 1927 nedsættes en Landvæsenskommission af Frederiksborg Amt.

Kommissionens arbejde:

Kommissionen ansætter en teknisk konsulent cand. Jur. Polyt. M. Frandsen, København.
4. april 1927 besigtiges kysten af anlægsingeniøren, konsulenten og et medlem af kommissionen.
Ved besigtigelsen blev det observeret, at den kommunale bivej langs kysten er stærkt truet og nedbrydningen er nået lige til vejkanten. Da de første 700 meter var det stærkest angrebne samt af hensyn til økonomien, gik forslaget om kystsikring ikke videre end de første 700 meter. Hvis det senere blev nødvendigt med kystsikring længere mod øst, måtte det være genstand for en ny kommission. Kommissionen tilsluttede sig dette synspunkt.
Anlægsingeniøren blev bedt om at indhente en udtalelse fra Vandbygningsdirektoratet om den tekniske side af projektet.
Planen er, at der bygges en betonmur langs med vejen og høfder vinkelret på muren.
Vejbygningsdirektoratet kommer bl.a. med forslag om at der lægges drænrør ind i betonmuren for at aflaste for vandtryk indefra samt at forstærke muren. Anlægsomkostningerne stiger derfor fra 76.000 kr. til 100.000 kr.
I de afsluttende bemærkninger finder Vandbygningsdirektoratet, at med de foreslåede ændringer, vil anlægget kunne modvirke havets angreb i væsentlig grad.
Anlægsingeniøren fremlægger et nyt forslag, hvor prisen udfra forskellige vurderinger ender på 81.000 kr. selv med de foreslåede forstærkninger.

Så regnes der igen på hvem der skal betale hvad, nu da prisen er steget.
Stat, amt, kommune og lodsejere skal betale anlægget, og der fremlægges flere fordelingsnøgler. Ejendommene vest for Hesselbjergvej skulle kun beregnes med ½ strandlængde og ½ ejendomsskyld, da de var beskyttet af molen og da de selv havde foranstaltet nogen kystsikring.

4. maj 1927 afholdes et offentligt møde på Rågeleje kro mellem kommissionen og sognerådet.
Lige efter mødet blev der holdt møde med de interesserede lodsejerne. Der fremkom protester og 13 lodsejere havde underskrevet en protestskrivelse af 2. maj 1927, som blev fremlagt af grundejerforeningens formand.
Protesten gik i store træk ud på, at man ikke ville modsætte sig anlægget, men at man ikke er interesserede i det og derfor ikke bør pålægges bidrag til omkostningerne. Man anfører i protesten, at skaden på stranden er sket pga. hensynsløst stenfiskeri meget forøget af bygning af læmolen, som hindrer aflejring af sand. Det foreslås at fjerne molen. I øvrigt ejes vejen af kommunen og lodsejerne har ikke interesse i den, da de har adgang til deres huse fra en vej, som de selv har bekostet, længere inde i landet. Lodsejerne er af den mening, at der vil gå en menneskealder før skrænterne undergraves. Da lodsejerne ikke må bygge på strandlodderne iht en servitut af 1901, har stranden ingen værdi for ejerne.

Kommissionen mødtes nogle få dage senere og sendte d. 10. maj 1927 en skrivelse til Indenrigsministeriet, hvor det anbefales, at projektet fremmes og at kommissionen støtter sognerådets anmodning om statstilskud.
Den 4. juni 1927 modtages svar fra Ministeriet, som også har sendt en skrivelse til Blistrup sogneråd.

Ministeriet for offentlige arbejder tilslutter sig udførelsen af kystsikringen, men kan ikke love at komme med økonomisk støtte umiddelbart, men vil ved udarbejdelse af finanslovsforslaget 1928/29 tage det under overvejelse. Kommissionen holdt et sidste møde d. 18. juni 1927 og afsagde en kendelse. Sognerådet forventede, at staten ville komme med det anmodede tilskud, og anlægsarbejdet skulle først begynde, når der var tilsagn for staten om tilskud.

2. juli 1927 afsiger Landvæsenskommissionen kendelse i henhold til lov af 12. juni 1922 om Kystsikringsanlæg.

Kommissionen vedtog at godkende udførelse af anlægget udfra følgende præmisser:
Man måtte erkende, at angrebet på kysten var så stærkt, at en enkelt storm ville bortskylle resterne af strandgrundene og dele af strandvejen og at de store skrænter, ikke i løbet af en menneskealder, men i løbet af meget kort tid, ville være udsat for undergravning, hvorved huse og æstetiske værdier ville gå tabt. Da strandvejen er en yndet turistvej pga. de store skrænters ejendommelige form og højde, har fredning almen interesse.
Kommissionen anerkender, at stenfiskeri og anbringelse af læmolen er årsag til havets ødelæggelse. Kommissionen mener det er uden for sagen, at tage stilling til om læmolen skal fjernes, men at det spørgsmål ikke hindrer opførelse af anlægget.
Så begrundes den endelige fordeling af udgifterne, som ender som følger:
Stat, amt og kommune skal betale 7/12 af de 81.000 kr. og resten dvs. 33.750 kr., skal betales af lodsejerne. Lodsejernes andel opdeles i 1000 parter.
Efter en del frem og tilbage, hvor man tager hensyn til enkelte lodsejeres indvendinger, ender de 1000 parter med at blive opdelt som følger:

- Kommunen 450 parter
- Grundejerne efter strandgrund: 172,3 parter
- Grundejere efter ejendomsskyld: 377,7 parter

Kommissionen mener, at anlægget vil yde beskyttelse af ejendommene, hvorfor det er forsvarligt, at pålægge lodsejerne bidrage til anlægget.
Der vedlægges en tabel over hvilke lodsejere, der skal betale hvor mange andele.
Kommissionen ender med at sige, at de kun kan støtte projektet, hvis Blistrup kommune er administrerende bygherre. Derudover anføres det, at vedligeholdelse af anlægget, skal betales af ejerne af ejendommene inkl. Blistrup sogneråd efter den beskrevne fordeling af de 1000 parter.

Der kan oprettes et ejerlav til Værkernes vedligehold iht. lov om diger af 10. april 1874.

Tilbage til historiesiden

Landvæsenskommisiones kendelse i originalformat