Rågeleje Kystsikringslagets Protokol

De første vedtægter
Original side fra den gamle protokol

Vedtægterne henviser til kommissionens kendelse af 2. juli 1927. Udgifterne til anlægsarbejdet og vedligeholdelse fordeles som beskrevet i kendelsen. Derudover angives, at parterne skal fordeles og tinglyses ved udstykning af berørte ejendomme.
Bestyrelsen skal drage omsorg for den årlige vedligeholdelse og for udførelse af det, som Statens Tilsyn evt. måtte kræve af vedligeholdelses- og forstærkningsarbejde.

Stemmeretten ved generalforsamlinger.
Alle interessenter har stemmeret, dog således at partsantal fra 100-200 har 2 stemmer, partsantal over 200 har 3 stemmer.
Generalforsamling skal afholdes inden 15. marts hvert år.

I protokollen er følgende beskrevet (uddrag/sammendrag af referater).:

I protokollen er bestyrelsesmøder og generalforsamlinger refereret. I de første 15-20 år temmelig udførligt og der refereres til bilagsnumre. Der er desværre ikke nogle af disse dokumenter til rådighed, hvorfor det ikke er muligt at finde ud af, hvad indholdet af breve og beslutninger omhandler.
Større begivenheder som at kammeradvokaten skriver til laget, statens overtagelse af stranden og evt. køb af strandarealer fra lodsejerne, forpligtigelser og rettigheder som evt. afklares med Indenrigsministeriet, opførelse af promenade og ny mur, omtales ikke. Man kan derfor kun få en ide om de lagets arbejde.

Der står ikke noget i protokollen om at kystsikringsanlægget er opført, men det må formodes at det er sket i 1929 efter at der ifm. finansloven 28/29 blev bevilget penge til det.

Det første møde, der refereres, blev holdt d. 7. juli 1930. Her beskrives, at bestyrelsen havde afholdt et stiftende møde d. 5 oktober 1929 på Rågeleje kro. Højesteretssagfører Steglich Petersen blev valgt til formand og ingeniør cand. polyt. Jacob Sørensen blev antaget som sekretær for 200 kr. om året.
Ved næste bestyrelsesmøde kl 18.30 d. 9. august 1930 blev anlægget besigtiget. I det øvre glacis (skrånende side af jordvold foran et fæstningsværk/ side af dæmning) fandtes mindre beskadigelser, som murermester Andersen lovede at besørge udbedret snarest.

Der afholdes ligeledes generalforsamling kl 19.00 d. 9. august 1930.

På et bestyrelsesmøde d. 28. november 1930 gennemgås et brev af 20. november fra Vandbygningsvæsnets ingeniørkontor i Helsingør, hvor ingeniørkontoret finder det nødvendigt at udvide kystsikringen mod øst ved opførelse af endnu 2 høfder med tilhørende murværk. Derudover anbefales det at forstærke muren med en fodbanket øst for høfde nr. 1. På bestyrelsesmødet blev det foreslået, at man kunne bortsprænge havnemolen, hvis nytte ikke syntes særlig stor. Dette ville sikkert være til gavn for kysten, men der var næppe udsigt til at få samtykke til en sådan foranstaltning.
Ved et møde i bestyrelsen d. 27. maj 1931 deltog ingeniør Lindhart fra Vandbygningsvæsenet. Anlægget blev besigtiget.

Og så starter skrivelser og drøftelser frem og tilbage mellem amtsrådet, sognerådet og laget om hvem der skal initiere kystsikring øst for det eksisterende anlæg, og hvem der skal betale.
Bestyrelsen er af den mening, at en udvidelse af anlægget mod øst må være genstand for en ny kommission, da der bl.a. er andre interessenter.

Der udføres reparation af glasiet hvis fornødent, men yderligere foretages ikke.

6. august 1931 afholdes generalforsamling på Rågeleje kro. Formanden indstillede, at man ikke foretog udbedringer i øjeblikket mellem høfderne 4 og 5 samt 5 og 6. Det blev vedtaget. Sognerådsmedlemmet oplyste, at man ville udvide anlægget med 3 nye høfder uden at de grunde der var berørt af det eksisterende anlæg skulle betale og uden en ny landvæsenskommission.
Man foreslår vedtægtsændringer, bl.a. om at generalforsamling skal afholdes i sommerferien, men der er ikke tilstrækkelig deltagelse.

I 1932 ændres vedtægterne, så generalforsamlingen kan afholdes i august måned og ikke i marts.

Op til 1955 udføres vedligeholdelse af anlægget iht de anbefalinger som Vandbygningsvæsenet kommer med. Der føres protokol over hvem der sælger til hvem og at anparterne fordeles ved udstykning. Anlægget besigtiges og der noteres hvert år hvilke skader, der er kommet i løbet af vinteren. Referaterne er fyldige og kystsikring reparationer drøftes og der skrives referat af bestyrelsesmøder.

I 1936 er der igen en bred sandstrand øst for åen. (Wandall)

I 1951 nævnes i protokollen, at VIH overvejer at ”behugge” molen, da den er så medtaget, at det der river sig løs, kan beskadige det østre anlæg. VIH mente ikke, der skulle gøres noget i øjeblikket.
I 1952 fyldes der sten i høfdehovederne på foranledning af VIH.
I 1953 bemærker VIH, at anlægget er mærket af alder og at men nok indenfor de næste år må regne med fornyelse af anlægget. Generalforsamlingen beslutter at lade anlægget holde så længe det kan og ikke foretage successiv fornyelse. Der var kun hjemmel til at opkræve bidrag til at udbedre skader og ikke til nye tiltag.
I 1954 undlader man at fylde sten i brohovederne, da alle stenfiskere har travlt med andet arbejde.
Der er i 1955 betydelige ekstraudgifter for lodsejerne og kommunen til reparation af anlægget.

I 1956 omtales lauget første gang som rågeleje kystsikringslag, Vest.

I 1959 er referatet for første gang meget kort og nævner kun regnskab og budget og ikke noget om anlæggets tilstand eller behov for reparationer.

I 1960 udsættes opkrævning af bidrag indtil spørgsmålet om statens overtagelse af strandarealerne langs vejen er afgjort.

1962 Sekretæren meddeler, at ministeriet for offentlige arbejder ikke vil yde tilskud til reparation af kystsikringsanlægget. Der mangel på bidrag til de sidste dyre reparationer, og man vil lade lodsejerne kunne betale over 3 år og bede kommunen om at lægge ud så længe.

I 1964 stilles spørgsmål om hvordan det går med statens overtagelse af stranden. Der forventes en beslutning i løbet af nogle måneder.

I 1966 har man modtaget en skrivelse fra VIH om at man finder høfderne i ringe stand. Formanden mener ikke man skal foretage sig noget, og bliver bemyndiget til at håndtere sager med et henholdende svar.
I 1967 er der forhandling med Kulturministriet. (Der skrives ikke noget om, hvad det handler om. Muligvis om hvilke forpligtelser laget har ift vedligehold af høfderne, hvis staten overtager stranden)) og man vil derfor udsætte opkrævning af bidrag til 1968.
I 1968 vil man opkræve bidragene, men det forudsætter, at kommunen betaler sin gæld til laget. Man afventer nærmere fra Kulturministeriet, før man begynder istandsættelse af høfderne.

1969 nævnes en skrivelse af 14. marts (fra kulturministeriet?) om oplysning om lagets stilling ang. reetablering af kystsikringsværker og formandens svar af 29. marts. De fremmødte tilsluttede sig formandens begrundelse og konklusion.
1970 drøftelser vedr. statens overtagelse af stranden og høfdernes tilstand.
1971 man drøfter stadig statens overtagelse af stranden.
1972 varer generalforsamlingen 35 minutter. Der er ingen kommentarer om kysten eller statens overtagelse af stranden.

Der afholdes generalforsamling hvert år, men der er i de fleste år ingen bemærkninger udover godkendelse af regnskab og budget samt valg af medlemmer. Nedenfor er refereret bemærkninger for hvert års generalforsamling.

I 1975 drøftes høfdernes tilstand, og da stranden er stabil, enes man om ikke at gøre noget for at istandsætte høfderne på nuværende tidspunkt.
I 1976 drøftes kammeradvokatens skrivelse om statens overtagelse af strandareal og kystsikringsanlægget. (der nævnes ikke noget om indholdet)
I 1979 taler man om et særligt møde, hvor statens kystsikringsforpligtelser skal drøftes.
I 1980 brev fra Kystsikringsdirektoratet, hvorefter man vil optage forhandlinger med myndighederne om at fritage lodsejerne for kystsikringsforpligtigelserne. Man konstaterede, at der ikke var fuld enighed om at sælge strandarealerne til staten.

1981 vedtages et budget hvor der bruges 27.200 kr til kystsikringen, som foreslået af kystsikringsdirektoratet. Pengene opkræves via ejendomsskattebilletten for 1982. Formanden redegør for sit negative resultat af den fornyede henvendelse til staten vedr. salg af strandarealerne jfr. sidste års generalforsamling.
1982 bidrag blev fastsat til 3 kr. pr. part. I alt 13.000 kr.
1983 det blev besluttet ikke at tilslutte sig ”Samvirket af Nordsjællandske dige- og kystsikringslag” indtil videre.
1984 det blev at opkræve ekstra 2000 kr til at forøge kassebeholdningen over ejendomsskatte-billetten for 1985 samt at kontakte amtet vedr. Pæle langs vejen, som skulle bankes på plads.
1985 alle i bestyrelsen blev genvalgt. 6 deltagere.
1986 9 deltagere, genvalg
1987 8 deltagere, genvalg
1988 8 deltagere, uændret 5 kr per anpart. Genvalg.
1989 10 deltagere, genvalg
1990 16 deltagere, lagets anlæg var ifølge kystinspektoratet i tilfredsstillende stand.
1991 16 deltagere. Generalforsamlingen drøftede forslag til Regionplantillæg 6 til regionplan1989, hvor Leif Qutrup fortalte om regionplanloven om kystsikringsloven. Man besluttede at gøre indsigelse til Frederiksborg amt om at regionplanen er ulovlig. Der blev vist en videofilm m kystsikring på nordkysten fremstillet af Frederiksborg amt.
1992 Regionplantillæg 6 er nu endeligt vedtaget i en form, der i vidt omfang imødekommer de fremsatte indsigelser. Kystinspektoratets årlige besøg er ophørt, men man yder assistance efter behov.
1993 Erik Beiring redegjorde for amtets opstart på strækningen Hundested-Kikhavn. Sagsbehandling pågår og der er afholdt 2 offentlige møder. Arbejdet på denne strækning forventes igangsat indenfor 1 år. Vores strækning er tidssat til omkring år 2001-2. kassebeholdningen er 24.731,12 kr.
1994 Erik Biering redegjorde for amtets arbejde udført på strækningen Hundested-Kikhavn. Amtet har indkaldt til offenligt møde i Helsingehallen d. 29. august 94 om Tilvilde-Heatherhill. Vor strækning er tidssat til omkring 2001-2. 13 deltagere.
1995 Erik Biering redegjorde for amtets initiativer i Helsinge ved Gilbjerhoved og Hornbæk. Ligeledes redegjorde han for lagets aktiviteter vedr. ?? frem til 1991.
1996 genvalg. 10 deltagere.
1997 formanden redegjorde for den forstærkning af høfderne, som udførtes for flere år siden. Stranden har efter bestyrelsens mening været tilfredsstillende siden.
Erik Biering redegjorde for planer vest for lagets strækning og for amtets planer. 15 deltagere.
1998. Erik Biering redegjorde for de kysttekniske tiltag på strækningen Liseleje til Gilleleje. 14 deltagere.
1999. do. Man vil følge projektet ved Skagen med lodrette rør. 21 deltagere.
2000 Formand Eigil Bruhn redegjorde for Amtets initiativ vedr. vores strækning, samt om Kystinspektoratets tilsyn med laget gennem årene. Amtets rundspørge til kystlagene blev refereret og amtets nye strategi med strandfodring blev omtalt. Indholdet af amtets initiativer er ikke refereret.
2001 træhøfdernes tilstand blev drøftet. 10 deltagere
2002 forslag om forhøjelse af kontingent til 50 kr pr part eller 10 kr blev nedstemt. 5 kr fastholdes. Der var opbakning til at laget opretholdes, så man er organiseret, hvis amtet kommer med planer for kysten samt, at hvis nogle grundejere ønsker at laget går ind i omkostningskrævende anlægsarbejder, bør det fremsendes skriftligt.
2003 Stranden er meget god i år. Der beskrives tiltag øst og vest for lagets strækning. Berrit Kvorning gjorde opmærksom på betonskader på støttemuren ud for Anders Nielsens vej. Sekretæren vil skrive til Amtet.
2004 Erik Biering oplyste, at amtet ikke havde taget nogen initiativer i perioden, hvorimod kommunen havde gennemført et vellykket strandfodringsprojekt med indsejlet sand ved Gilleleje Strandbakker dette forår. Øst for laget har Rågeleje øst repareret betonhøfder. Stranden er god her. Vest for laget er der bygget yderligere 4 bølgebrydere ved Vejby strand. 7 deltagere.

Link til fortsættelsen